Hvad er åreforkalkninger?
50.000 danskere får årligt at vide, at de har forsnævringer i blodkarrene i benene.
Åreforkalkninger er aflejringer på indersiden af blodkarrene i form af fedtstoffer. Med alderen bliver vores blodkar mindre smidige, og hvis der i tillæg dannes aflejringer på indersiden i form af fedtstoffer, bliver der endnu mindre plads til at blodet med ilt og næringsstoffer kan passere.
Smerterne i benene kommer, fordi blodet ikke kan nå at transportere ilt rundt hurtigt nok og derfor mangler der ilt i benene. Det er altså smerter pga. iltmangel til musklerne. Smerterne forsvinder, når du holder pause og venter på, at blodet har været en tur omkring benene og op igen. Så bliver musklerne forsynet med ny ilt.
Hvorfor får man åreforkalkninger?
Både vores genetik og livsstil er med til at bestemme, hvorvidt vi udvikler kraftige åreforkalkninger i kroppen.
- Jo ældre vi bliver, jo mindre smidige bliver blodkarrene, og der er derfor større risiko for, at der dannes aflejringer på indersiden af karvæggen. Åreforkalkninger ses typisk hos folk i alderen +65.
- Genetisk er nogle familier disponeret for udvikling af hjerte-karsygdomme og er derfor i risiko for at udvikle åreforkalkninger tidligere. Omkring 2% er disponeret for åreforkalkninger genetisk og kan derfor udvikle lidelsen uanset om de har spist sundt, bevæget sig og aldrig røget.
- Mænd har en højere risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme, da kvinders kønshormoner beskytter karvæggen i blodkarrene.
- Tobaksrygning øger risikoen kraftigt for åreforkalkninger, da de kemiske stoffer får dine blodkar til at trække sig sammen. Blodpladerne i dit blod får øget tendens til at klumpe sig sammen, så du får større risiko for blodpropper, og indersiden af karvæggen i blodkarrene bliver mindre modstandsdygtig over for fedt, og derfor dannes der fedtaflejringer. Forsnævringer i blodkarrene findes i langt højre grad hos rygere.
- Din kost har også betydning for, om du danner forkalkninger i blodkarrene. Mad med højt indhold af fedt øger dit kolesteroltal. Dette betyder, at mere fedt flyder gennem blodkarrene, og det har tendens til at blive siddende i karvæggen og lave forhindringer for blodet. Hvis du heller ikke er så fysisk aktiv i din hverdag, bliver fedtet ikke forbrændt i dine muskler, men fortsætter med at være ude i blodbanerne og lejres både som fedt på kroppen og som fedtaflejringer i blodkarrene.
- Sukkersyge gør, at du har forhøjet sukkerindhold i blodet, og sukker reducerer karvæggens modstand mod aflejringer af fedt (kolesterol). Det er specielt aktuelt, hvis du ikke passer på din krop ved at måle dit blodsukker og handle på det, når det er for højt.
- Forhøjet blodtryk beskadiger de små blodkar og reducerer karvæggens modstandskraft mod fedtaflejringer.
- Fysisk aktivitet er en vigtig medspiller til at undgå åreforkalkninger. Når du er fysisk aktiv, bringer blodet fedt og sukker ud til dine muskler, i stedet for at det fortsat cirkulerer i dine blodkar.
Hvordan ved jeg om man har åreforkalkninger?
Fordi vores blod transporteres rundt i hele kroppen hele tiden i alle døgnets timer, kan alle blodkar blive forkalket og forsnævret.
Lette åreforkalkninger giver som oftest ingen symptomer. Kraftige åreforkalkninger i hjertet kan føles som træthed, udmattelse, åndenød eller brystsmerter/armsmerter.
Kraftige åreforkalkninger i benene mærkes som smerter i enten balder, lår eller lægge, når du går eller på anden måde bevæger dig. Det kan være det ene eller begge ben. Det kan også føles, som om benene er meget tunge eller som cement, når du går.
Hvordan undersøger man for åreforkalkninger?
Hvis du oplever smerter i benene, når du går eller på anden måde bevæger dig, og det er smerter, der går over, når du tager en pause, er der stor sandsynlighed for, at du har åreforkalkninger i benene.
Du kan gå til din egen læge. Nogle praktiserende læger tilbyder selv undersøgelsen, andre vil henvise dig til karkirurgisk afdeling på sygehuset.
- Du får målt dit blodtryk i armen først. Dernæst bliver dit blodtryk i benet målt vha. en dopplerskanner og en manchet med måler på.
Selve undersøgelsen tager ca. 10-15 min. - Målingerne viser, hvor højt tryk du har i benene. Ligger tallet under 90% eller 0,9 mmHG, har du åreforkalkninger i benene.
- I visse tilfælde vil du også blive tilbudt en skanning af dine ben. På en skanning kan lægen se præcist, hvor du har de kraftigste forsnævringer i blodkarrene.
Ligger tallet under 90% eller 0,9mmHG, har du kraftige åreforkalkninger i benene. Bensmerter ved aktivitet kombineret med din almene tilstand og dit tryk i benene kan tilsammen udløse diagnosen “Claudicatio Intermittens”. Dette er også kendt som vindueskiggersyndrom.
Du kan se mere under nyttige links her og udvalgte artikler her.