fbpx
De 4 stadier af åreforkalkninger

Når man snakker om åreforkalkninger i benene, inddeles lidelsen i Fontaines 4 stadier. Det er kun stadie 1 og 2 hvor det kan trænes bedre. Stadie 3 og 4 vil ofte kræve karoperation på sigt.

1

Symptomfri åreforkalkninger i benene.

Symptomfri åreforkalkninger i benene mærker du ikke så meget til. Det kan for nogle mærkes som ændring af følesans i områder på benene eller et lettere ubehag i det ene eller begge ben. Hvis du er vant til at være fysisk aktiv, fx cykler eller går meget, kan du godt bare føle det som om der er noget der er anderledes når du er i aktivitet. Det kan være svært lige at sætte fingeren på hvad det er. Kroppen og benene føles bare på en anden måde end den plejer.
Åreforkalkninger i benene, også selvom du ikke mærker til dem, kan være en indikator på at du også har åreforkalkninger omkring dit hjerte. Det kan derfor være med til at øge risikoen for hjerte-karsygdomme generelt.

2

Claudicatio intermittens / vindueskiggersyndrom.

Intermitterende smerter typisk ved gang eller løb kan være tegn på at du har kraftige åreforkalkninger i benene. Åreforkalkningerne gør at blodkarrene forsnævres. Når du er i fysisk aktivitet kræver dine muskler at blodet bliver transporteret hurtigere rundt i kroppen. Så kan der komme mere ilt hurtigere til musklerne. De smerter du får i benene er på grund af iltmangel til musklerne. Hvis du stopper op og tager en pause kan kredsløbet indhente ”iltgælden” til musklerne i benene. Smerterne aftager og du kan fortsætte med at gå/løbe. Efter et stykke tid vil det ovenstående gentage sig.
Hvis du har vindueskiggersyndrom så ved du sikkert sådan cirka hvor langt du kan gå før du får ondt. Du må nemlig tit planlægge dine sociale aktiviteter efter det. Hvis du har brug for at sidde ned og tage din pause ved du hvor alle bænkene er på din daglige gåtur.

3

Kronisk kritisk iskæmi.

Hvis du oplever at du har smerter i benene både i aktivitet og når du sidder stille er du kommet forbi det stadie hvor du kan træne dig væk fra dine åreforsnævringer. Du kan opleve at have stærke smerter i benene uanset hvad du laver og det kan være at du får en del stærke smertestillende medicin.
Dine åreforkalkninger er så kraftige at der hele tiden kommer for lidt blodtilførsel til benene og du vil være i risiko for at udvikle sår.
For at du får det bedre vil det kræve karoperation. Her laves der ballonudvidelser af blodkarrene for at genoprette blodtilførslen til benene.

4

Akut iskæmi.

I dette stadie opstår der spontane sår fordi huden ”dør”.
Du vil være i risiko for at få koldbrand i typisk i tæerne og forfoden.
Ca. 4% danskere bliver bliver årligt benamputeret pga. kraftige åreforkalkninger i benene.
Hvis du har sukkersyge er du i øget risiko for at udvikle sår og blive benamputeret.

Udover de 4 stadier, kan du læse mere under nyttige links her og udvalgte artikler her.